Keramik
Keramik i stentøj
Keramik med Lea Grau Møller
Stentøjsler er en blandingsler, der kan holde til meget temperaturer.
Når lerets overflade smelter sammen med glasuren eller oxyd, så opnås en styrke og holdbarhed, som gør at leret kan placeres i det fri, uden at vejr og vind påvirker overfladen. Det gør skulpturerne egnede til at stå i et uderum.
Keramik på Samsø
“Jeg modellerer skulpturerne i fri hånd efter en ide, som jeg har inde i hovedet, en tegning eller en model. “
Når leret har fået det ønskede udtryk, udhules det ved at dele skulpturen i flere stykker. Skulpturen forglødes og brændes anden gang med den ønskede overflade – glasur eller oxyd.
Hænder og fødder i keramik
Lea er meget inspireret til at forme kroppen i keramik. Især hænder og fødder har hun fundet stor inspiration i at forme i keramik. Kroppen som fokus kan også opleves som store keramik arbejder.
Keramik hånd
Her er det en hånd. Selv om jeg gennem tiden har modelleret mere end hundrede hænder og måske halvt så mange fødder, så er det hver gang en ny oplevelse og en ny måde at gå på opdagelse i detaljerigdommen på, for at finde et andet udtryk og en ny gestus, som måske kan hæve sig op til at få en symbolsk betydning og kunstnerisk værdi.
Maskerne
De mindste masker på firkantet sokkel er lavet med pladeteknik, hvor en plade rulles ud og delene til masken eller soklen skæres ud med fri hånd. Delene samles, forglødes og brændes anden gang med glasur eller oxyd på overfladen. Maskerne begyndte som forenklede udgaver af mange gange større masker, som jeg har lavet i træ flere år tilbage. Jeg tog udgangspunkt i de geometriske former, og derfor har flere fundet på at kalde dem for ‘kubistiske masker’. De har derefter udviklet sig til de mere dyrelignende masker, der er udtryk for ‘Leas fantasi’.
Torso af kvindekroppen
Her er det kvindekroppen, der er inspirationen bag skulpturen.
Torso og buste i keramik
Fra hænder og fødder er der ikke langt til torso og buste
Omfavnelsen
Har taget form parallelt med hænder og fødder. Typisk har der været en vekselvirkning med det nøje studie af modelleringen af en hånd til derefter at forme en mere organisk form, der ofte gav udtryk for to menneskers fastholdelse i hinanden i en stemning af sus og brus – en iderigdom af tanker og drømme, der stiger op indeni og omkring dem.
Andre gange har omfavnelsen været udtryk for to menneskers støtte til hinanden i en verden af virvar og kaos. Skulpturerne står i sig selv, og i sidste ende er det op til beskueren at lægge sin tolkning ind i værket, og opstår der en dialog eller en resonans, så er værket lykkes.
Abstraktioner i keramik
Efter at jeg i sommeren 2020 erkendte, at jeg er et menneske, der skal arbejde med kunst og kreativitet på fuld tid, så opstod behovet for at bevæge mig ud i de mere abstrakte former. Den første skulptur har, som en af de få skulpturer, fået en titel ‘Abstrakt del af bølgen’. Bølgen er ladet med en stor symbolværdi og er et metafor for omvæltning. Bølgen er her skildret som en monumental form dybt forankret i sin sokkel men med bølgens bevægelse, når den rejser sig fra havoverfladen i flere meters højde.
Der kommer flere abstrakte former fremover, for netop abstraktionen har sit helt eget formsprog, der vækker min nysgerrighed og intensiverer den kreative energi. Kunsten er konstant under udvikling ligesom mennesket.